Astma

Resumé af behandlingsafsnittet:

Farmakologisk vedligeholdelsesbehandling med:

  1. Inhalationssteroid (ICS) og ß2-agonist ved behov. Ved hyppigere gener:
  2. Inhalationssteroid (ICS) regelmæssigt og ß2-agonist ved behov
  3. Inhalationssteroid i lav-middelhøj dosis + langtidsvirkende ß2-agonist, LABA. Evt. med tillæg af leukotrienreceptoragonist (LTRA) montelukast og/eller langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) tiotropium.
  4. Mange har rhinitis, der skal behandles med nasale steroider og/eller antihistaminer.
  5. Ved fortsatte gener konsulteres en speciallæge.

Inhalationsteknikken er afgørende ved behandling. Kontrollér inhalationsteknikken.

Ved luftvejsinfektioner: Forhøj dosis af inhalationssteroider. Eventuelt perorale steroider.

Definition

Heterogen sygdom med tilbagevendende luftvejssymptomer og omskiftelig luftvejsobstruktion. Ofte er der tale om kronisk luftvejsinflammation. Astma inddeles som regel i undergrupperne:

* Allergisk astma – normalt tidlig debut, allergi, evt. atopi og/eller allergisk rhinitis. Ofte god respons på ICS.

* Ikke-allergisk astma, dårligere reaktion på ICS.

* Astma med sen debut uden samtidig allergi. Sværere at opnå en god behandlingseffekt.

* Astma med permanent luftvejsobstruktion. Efter længere varighed og vævsforandringer i luftvejene.

* Astma med intolerance over for NSAID; ofte med næsepolypose og eosinofili.

* Anstrengelsesudløst astma.

* Erhvervsastma forbundet med eksponering på jobbet.

Til diagnosen kræves der symptomer fra luftvejene samt:

  1. Reversibilitet: For voksne en forbedring af FEB1 på > 12 % og mindst 200 ml ved inhalation af ß2-agonist (0,8 mg salbutamol eller 1-1,5 mg terbutalin, vente 15-20 minutter; bedst af tre tests, både før og efter ß2-agonist). Den tilsvarende for PEF er > 15 % stigning eller > 60 liter/minut.
  2. Variabilitet: Målt PEF; den højeste værdi af tre pust, 2-3 gange dagligt. Højeste PEF (efter inhalation af ß2-agonist minus laveste PEF før inhalation af ß2-agonist), divideret med gennemsnitlig PEF. Hvis > 20 % = signifikant variabilitet, dvs. reversibel luftvejsobstruktion.

Dog er PEF-måling ikke så pålidelig en metode, og i dag bruger man i stedet spirometri som grundlag for diagnosen.

Astmadiagnosen underbygges af:

* Reversibilitetstest jævnfør ovenstående.

* Subjektiv positiv effekt af anvendte astmapræparater.

* Positiv steroidtest med FEV-stigning på ≥ 15 % efter prednisolon 20-30 mg i 2 uger.

* Positiv metakolin- eller histamintest.

Diagnosen børneastma stilles ved henholdsvis tredje luftvejsobstruktive anfald hos børn under 2 år eller ved første luftvejsobstruktive anfald hos børn under 2 år, der allerede har eksem, fødevareallergi eller anden allergi. Ved første luftvejsobstruktive anfald og > 2 år kan diagnosen astma stilles.

Ukontrolleret astma hos voksne

7 spørgsmål, der tester din viden om Duchennes muskeldystrofi