Resumé af behandlingsafsnittet:

Farmakologisk vedligeholdelsesbehandling med:

1. Inhalationssteroid (ICS) og ß2-agonist ved behov. Ved hyppigere gener:
2. Inhalationssteroid (ICS) regelmæssigt og ß2-agonist ved behov
3. Inhalationssteroid i lav-middelhøj dosis + langtidsvirkende ß2-agonist, LABA. Evt. med tillæg af leukotrienreceptoragonist (LTRA) montelukast og/eller langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) tiotropium.
4. Mange har rhinitis, der skal behandles med nasale steroider og/eller antihistaminer.
5. Ved fortsatte gener konsulteres en speciallæge.

Inhalationsteknikken er afgørende ved behandling. Kontrollér inhalationsteknikken.

Ved luftvejsinfektioner: Forhøj dosis af inhalationssteroider. Eventuelt perorale steroider.

Definition

Heterogen sygdom med tilbagevendende luftvejssymptomer og omskiftelig luftvejsobstruktion. Ofte er der tale om kronisk luftvejsinflammation. Astma inddeles som regel i undergrupperne:

* Allergisk astma – normalt tidlig debut, allergi, evt. atopi og/eller allergisk rhinitis. Ofte god respons på ICS.

* Ikke-allergisk astma, dårligere reaktion på ICS.

* Astma med sen debut uden samtidig allergi. Sværere at opnå en god behandlingseffekt.

* Astma med permanent luftvejsobstruktion. Efter længere varighed og vævsforandringer i luftvejene.

* Astma med intolerance over for NSAID; ofte med næsepolypose og eosinofili.

* Anstrengelsesudløst astma.

* Erhvervsastma forbundet med eksponering på jobbet.

Til diagnosen kræves der symptomer fra luftvejene samt:

1. Reversibilitet: For voksne en forbedring af FEB1 på > 12 % og mindst 200 ml ved inhalation af ß2-agonist (0,8 mg salbutamol eller 1-1,5 mg terbutalin, vente 15-20 minutter; bedst af tre tests, både før og efter ß2-agonist). Den tilsvarende for PEF er > 15 % stigning eller > 60 liter/minut.
2. Variabilitet: Målt PEF; den højeste værdi af tre pust, 2-3 gange dagligt. Højeste PEF (efter inhalation af ß2-agonist minus laveste PEF før inhalation af ß2-agonist), divideret med gennemsnitlig PEF. Hvis > 20 % = signifikant variabilitet, dvs. reversibel luftvejsobstruktion.

Dog er PEF-måling ikke så pålidelig en metode, og i dag bruger man i stedet spirometri som grundlag for diagnosen.

Astmadiagnosen underbygges af:

* Reversibilitetstest jævnfør ovenstående.

* Subjektiv positiv effekt af anvendte astmapræparater.

* Positiv steroidtest med FEV-stigning på ≥ 15 % efter prednisolon 20-30 mg i 2 uger.

* Positiv metakolin- eller histamintest.

Diagnosen børneastma stilles ved henholdsvis tredje luftvejsobstruktive anfald hos børn under 2 år eller ved første luftvejsobstruktive anfald hos børn under 2 år, der allerede har eksem, fødevareallergi eller anden allergi. Ved første luftvejsobstruktive anfald og > 2 år kan diagnosen astma stilles.

Årsager

Kronisk inflammation med øget følsomhed i slimhinden for forskellige allergifremkaldende eller irriterende stoffer, anstrengelse, kulde eller medicin (fx ß-blokkere, ASA, NSAID‹er, herunder COX-1-hæmmere). Allergisk sensibilisering (stigende) er en vigtig risikofaktor for udvikling af astma og/eller allergisk rhinitis. Klar arvelighed. Symptomerne opstår ved eksponering for en eller flere allergener/irriterende stoffer såsom pelsdyr, tobaksrøg, parfume, tryksværte, klor i svømmehallen osv. Rygning både under graviditeten og gennem barnets opvækst øger risikoen for astma hos barnet. Raske, ikke-allergiske børn har ikke øget risiko for at få astma, selvom der er pelsdyr i hjemmet. Eventuelt nedsat tærskel ved træthed, stress, infektion og andre årsager. Samtidig rhinitis forstærker astmasymptomerne (mange astmapatienter har også rhinitis).

Forbigående astmasymptomer kan skyldes en infektion i nedre luftveje, for eksempel viral bronkitis (”forkølelse”) eller klamydiapneumoni.

Erhvervsastma skyldes høj- eller lavmolekylære stoffer, for eksempel mel, træstøv, latex, hærdet plast. Sidstnævnte i form af akrylater, syreanhydrider eller diisocyanater – stoffer, der findes i både, biler, lim, fugeskum, tokomponentmaling, tandreparationsmaterialer og sprøjtemaling og bruges ved fremstilling af elektronik. Erhvervsastma kan også skyldes irriterende gasser, for eksempel klorgas, ammoniak, svovldioxid.

Ellers er der høj risiko for udvikling af allergi hos landmænd (hø, pollen), bagere (hvedemel), frisører (hårpleje-/afblegningsmidler) samt rengørings-/vaskeripersonale (rengøringskemikalier). Personer med visse former for erhvervsastma – frem for alt diisocyanater – har ofte vedvarende astmasymptomer, selv efter ophørt eksponering.

Symptomer

I princippet ofte en livslang sygdom, men kan gå i remission i teenagealderen hos cirka 20 %. Kan dog også optræde forbigående i form af astma udløst af infektion, allergi eller anstrengelser. Bronkieobstruktion (bronkospasme) med ledsagende vejrtrækningsbesvær: Dyspnø, ”pibelyd i brystet”, nedsat PEF og eventuelt forlænget ekspirium, ronchi, hoste (typisk natlig hoste, hoste ved anstrengelse eller langvarig hoste). ”Dårlig kondition og tranghedsfornemmelse i brystkassen”. Hævede slimhinder og øget slimproduktion. Diverse gener. Ofte symptomer på rhinitis. Flere gener ved luftvejsinfektion. Tilbagevendende, langvarige luftvejsinfektioner. Patienter med intolerance over for ASA/NSAID‹er udviser ofte kroniske symptomer fra næse (stoppet, løbende næse, nedsat lugtesans, næsepolypper) eller bihuler.

Status

Forlænget ekspirium? Almen påvirkning? Vejrtrækningsfrekvens? Feber? Distanceronchi? Raslen? Cyanose? Pulsoksimeter? Inddragelse? Gener ved rhinitis? (sammenhæng med øvre og nedre luftveje). Tegn på hjertesvigt?

Differentialdiagnoser

Astmalignende tilstand/sensorisk hyperreaktivitet, KOL (astma kommer relativt akut; KOL udvikles langsomt). Astma ses i alle aldre, men KOL sjældent < 40 år. Astma udviser udtalt obstruktivitet; KOL udviser stakåndethed. Astma reagerer på bronkieudvidende midler; KOL reagerer dårligere. Astma udviser ofte normal lungefunktion mellem anfaldene; ved KOL er værdierne aldrig normale. Astma udviser normal røntgen; KOL udviser sommetider forandringer med affladning af diafragma. Astma auskulteres oftere med ”pibelyd” i luftvejene; KOL auskulteres med mere stille lunger), dysfunktionel (= ”for høj”) vejrtrækning – se dette afsnit, angstsyndrom, intratorakal struma med kompression af trachea, strubehoste, bronkiolitis, bronkieektasier, tracheomalaci, fremmedlegeme, EILO (exercise-induced laryngeal obstruction – tidligere benævnt VCD: vocal cord dysfunktion); henvisning til ØNH-klinik, der tager stilling til videolaryngoskopi. (EILO indebærer normalt supraglottisk obstruktion, sommetider dysfunktion i forbindelse med konvulsiv adduktion af disse med paradoksal bevægelighed; typisk er inspiratorisk stridor hos yngre kvinde med konditionskrævende sport, hvor astmabehandling ikke har fungeret. Den hyppigste udløsende årsag er hård fysisk aktivitet, men også stress, kold luft, kraftige dufte), hjertesygdom, arteriel pulmonal hypertension, hypereosinofilt syndrom.

Udredning

Grundig anamnese (udløsende faktorer? symptombillede, arvelighed? rygning? medicin? kronisk rhinosinuitis?). Spirometri – kontrollér reversibiliteten – test før og efter inhalation af korttidsvirkende β2-agonist. Bør tilbydes alle over 6 år ved mistanke om astma. Se afsnittet ”Spirometri” i dette kapitel. Variabiliteten kan undersøges med PEF-kurve i forbindelse med symptomregistrering i hjemmet. Målrettet allergiudredning bør indgå; Phadiatop (Ig-E) eller priktest. Evt. lungerøntgen, frem for alt ved nylig debut hos voksne. Er måleresultaterne svære at fortolke, og der er klinisk mistanke, kan provokationstest udføres i allergiklinikken eller tilsvarende. Ved mistanke om bronkial hyperreaktivitet; metakolin, histamin og/eller mannitoltest samt evt. NO i udåndingsluft i specialklinik.

Personer, som arbejder med hærdet plast (diisocyanater, cyanoakrylat, visse syreanhydrider), skal inden ansættelsen starter (og derefter regelmæssigt) have foretaget en helbredsundersøgelse (certifikat til arbejde med hærdet plast). Personer med anamnestisk eller statusastma må ikke ansættes i job såsom sprøjtemaler (diisocyanater) eller elektronikmontører (cyanoakrylater). Ansatte, der bliver syge på jobbet, skal omplaceres.

Behandling

Behandlingsmålene er: symptomfrihed, ingen begrænsning af dagligdags aktiviteter, minimalt behov for symptomatisk behandling (< 2-3 doser/uge), opretholdelse af normal lungefunktion, ingen akutbesøg, ingen søvnforstyrrelser, ingen bivirkninger af medicin og en tilfredsstillende livskvalitet. Målene fastlægges sammen med patienten. Informér om, at astma hos voksne ofte er en livslang sygdom. Rygestop – tilbyd hjælp til rygestop. Undgå allergener. Fysisk træning; se www.fyss.se (moderat styrketræning 5 gange/uge i mindst 30 minutter/gang). Langsom opvarmning. Ved behov bronkodilator forinden). Anbefal influenzavaccination – (årligt) og pneumokokvaccination (en injektion er nok, hvis ikke i højrisikogruppen). Vægttab ved behov. Ved fedme kan vægttab have en positiv effekt. Ved svær eosinofili (10-15 %) henvisning til speciallæge i allergi. Hypereosinofilt syndrom? Det er af stor værdi at have en sygeplejerske med videreuddannelse inden for astma/KOL til hjælp. Oprettelse af en astma/KOL-modtagelse. Tværfagligt samarbejde mellem læge, astma/KOL-sygeplejerske, fysioterapeut, allergikonsulent og socialrådgiver/psykolog er af stor værdi.

Akut behandling af voksne:
Let til moderat anfald

* Inhalation af salbutamol 10 mg i nebulisator eller spacer, evt. i kombination med antikolinergika (ipratropium) 0,5 mg.

* Steroidet Betapred 10 tabl. opløst i vand eller som inj. 4 mg/ml 2 ml i.v.

* Hvis tilstrækkelig effekt ikke opnås, gentages inhalation af salbutamol og ipratropium. Eller som inj. Terbutalin (Bricanyl) 0,5 mg/ml; 0,5-1 ml s.c. ved problemer med inhalation.

* Efter at have bragt anfaldet til ophør, overvejes dosisøgning af inhalationer samt kontrol af inhalationsteknik. Evt. prednisolonkur (30 mg dagligt i 10 dage), og hvis antibiotika evt. er indiceret. Patienten bør være indlagt, hvis anfaldet ikke ophører.

Svært anfald

* Som ovenfor gennem nebulisator med salbutamol og ipratropium samt evt. i.v. steroid. Eller som inj. Terbutalin (Bricanyl) 0,5 mg/ml; 0,5-1 ml s.c. ved problemer med inhalation.

* Ilt med apparat, 2-6 l/min. Ved hypoksi følges saturation via pulsoksimeter, SaO2 > 90 %. Kontrollér blodgas, hvis saturation < 90 %.

* Evt. teofyllamin 23 mg/ml 5-10 ml langsomt i.v. op til 0,30 ml/kg – patienter, som allerede får teofyllamin, gives halvdelen – 0,15 ml/kg.

* Narkoseberedskab ved truende luftvejsobstruktion.

* Indlæggelse.

Akut behandling af voksne i hjemmet: 

Ved let anfald: Korttidsvirkende ß2-agonist i gentagne doser. Ved fortsatte symptomer fordobles til firedobbelt dosis inhalationssteroider. Spacer kan ordineres, og midlerne ved akutte symptomer gives i spray.

Ved moderat anfald: Som ovenfor og derudover prednisolon-tabletter 20-40 mg/døgn i 5-7 dage. Hvis dette ikke giver hurtig bedring, kontaktes lægehus/hospital.

Ved svært anfald: Ring efter en ambulance! Gentagne doser hurtigtvirkende ß2-agonist + tabl Prednisolon 30-60 mg som engangsdosis.

Vedligeholdelsesbehandling af voksne:

Ved forbigående gener: Inhalation efter behov af inhalationssteroid (ICS) + hurtigtvirkende ß2-agonist eller lavdosis-ICS, som tages med korttidsvirkende ß2-agonist, SABA – budenosid+formoterol eller budenosid og salbutamol.

Ved gener mere end 2 gange/måned kan ICS gives dagligt.

Binyrebarkinsufficens eller osteoporose – er ikke beskrevet ved lave til moderate doser inhalationssteroider. Lokale bivirkninger såsom candidainfektioner (munden skal skylles efter inhalation) og hæshed er ikke ualmindelige. Højdosisbehandling kan give forhøjet risiko for knogleskørhed og grå stær.

Det tager et par uger med inhalationssteroider, inden den fulde terapeutiske effekt er opnået, men ved enkelte inhalationer opnås en effekt inden for få timer. Ved forkølelse dobbelt til firedobbelt dosis i 2-3 uger (mindsker hyperirritabiliteten i luftvejene). Pt. skal have mulighed for at prøve forskellige inhalatorer for at opnå bedre komplians – inhalationsteknikken er afgørende for vellykket behandling. En del patienter foretrækker sprayform. Ved allergisk, ikke-eosinofil astma har inhalationssteroider ikke lige så god virkning. Hvis symptomerne fortsætter trods regelmæssige inhalationssteroider, tilføjes langtidsvirkende ß2-agonist, LABA. Bemærk, at kun behandling med langtidsvirkende ß2-agonist uden steroid øger risikoen for svære eller evt. livstruende astmaanfald. Et alternativ kan være leukotrienantagonist. Bruges profylaktisk sammen med ICS. Bronkodilaterende, langtidsvirkende antikolinergika, LAMA, er et godt supplement til langtidsvirkende ß2-agonister og/eller LTRA ved bivirkninger eller som supplement ved utilstrækkelig effekt.

Behandling med inhalationssteroider, langtidsvirkende β2-agonister, leukotrienantagonister, langtidsvirkende antikolinergika ved udtalte gener og korttidsvirkende β2-agonister ved behov. Henvisning til medicinsk klinik, lunge-/allergiklinik ved svær astma. Inhalationssteroider i høj dosis eller perorale steroider kan afprøves der, evt. med tillæg af omalizumab, Xolair, ved Ig-E-medieret astma. Evt. temperaturreguleret laminært luftflow (filtreret allergenfrit luftflow om natten). Allergenspecifik immunterapi kan overvejes mod allergiudløst astma. Mange astmatikere har rhinitis, der bør behandles. Dette kan lindre astmasymptomerne. Behandles med nasale steroider og/eller antihistamin. Se også afsnittet ”Rhinitis”.

Resumé af behandlingsanbefalingerne for voksne: Både optrapning og nedtrapning bør foregå i henhold til en plan med trinvis dosisjustering. Hos patienter med optimal lungefunktion, der har været symptomfrie i 2-4 måneder, bør nedtrapning foregå i omvendt rækkefølge. Behandling på trin 1-3 foregår i primærplejen; trin 4-5 på specialklinik i primærplejen (struktureret astmaklinik) og trin 5-6 på specialklinik på hospitalet:

* Trin 1: Astmauddannelse, kontrol af eksponering i miljøet samt kontrol af komplians. Behovsmedicinering med ICS-formoterol eller ICS og korttidsvirkende bronkodilatorer, SABA.

* Trin 2: Daglig lavdosis-ICS eller ved behov ICS-formoterol eller leukotrienreceptor-antagonist (LTRA) eller ICS+SABA.

* Trin 3: Lavdosis-ICS + langtidsvirkende ß2-agonist (LABA). I anden række (hvis betaagonisten ikke tåles så godt) lav/middelhøj dosis ICS med supplement af LTRA.

* Trin 4: Specialistniveau eller i samråd med: Middelhøj dosis ICS+LABA eller højdosis-ICS og tillæg af langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) i form af tiotropium eller tillæg af LTRA.

* Trin 5: Specialistniveau: Højdosis-ICS-LABA og tillæg hos specialist af LAMA, anti-IgE (omalizumab), anti-IL5/5R, anti-IL-4R, temperaturreguleret laminært luftflow (filtreret allergenfrit luftflow om natten). (Ved svær eosinofil astma er der specialpræparaterne reslizumab, mepolizumab og benralizumab.)

Der kan på alle niveauer være behov for en peroral kortisonkur ved eksacerbationer, for eksempel ved luftvejsinfektion. Giv prednisolon-tabl. 5 mg 30-40 mg/dag i 1 eller 2 doser i 7-10 dage. Der er ikke behov for nedtrapning.

Vedligeholdelsesbehandling under graviditet og amning: Behandling som beskrevet ovenfor. Risikoen for, at fosteret skades på grund af underbehandlet svær eller kronisk astma, overstiger en eventuel risiko ved medicineringen. Alle beskrevne lægemidler kan anvendes. Dog bør initiering af leukotrienantagonister under graviditet undgås om muligt.

Egenomsorg: Forebyggende: Undgå rygning under graviditet. Udsæt ikke barnet for passiv rygning – den vigtigste faktor, som kan påvirke og mindske risikoen for allergisk astma hos barnet, menes at være, at moderen ikke ryger. Ingen dyr i hjemmet ved påvist pelsdyrsallergi. Undgå overvægt. Til lindring af astmasymptomer: Rygestop. Nedsæt eksponeringen for støv og kemikalier. Nedsæt eksponeringen for allergene og/eller irriterende stoffer i hjemmet (fx mider og pelsdyr). Fysisk træning mindsker stakåndethed. Personer med let til moderat astma kan træne på samme vilkår som raske personer. PEF-måling, som patienten selv udfører (PEF-måler skrives på som hjælpemiddel).

Kontrol: Medicinsk behandlet astma bør kontrolleres 1-2 gange om året. Kontrollér graden af gener i form af spørgeskemaer, for eksempel Asthma Control Test (ACT), www.astmacontrolltest.com. Kontrollér komplians og inhalationsteknik før øgning af dosis. Glem ikke at følge op på evt. rygestop, fysisk aktivitet, vægt og eventuelle udløsende faktorer og risikofaktorer. PEF-kurve medbringes ved konsultation og evt. opfølgning med ny spirometri (dårligt kontrolleret astma hvert år og velkontrolleret astma hvert tredje år).

Akut behandling af børn med astma: 

Se afsnittet ”Astma hos børn” i kap. Barnets sygdomme.

* Inhalation af salbutamol eller adrenalin i nebulisator eller spacer, evt. i kombination med antikolinergika (Atrovent). I hjemmet bruges spacer. Hvis det ikke er muligt, så terbutalin 0,5 mg/ml s.c. (0,01 ml/kg).

* Steroidet Betapred 6-8 tabl. opløst i vand eller som inj. 4 mg/ml 1-2 ml i.v.

* Hvis tilstrækkelig effekt ikke opnås, gentages inhalationer.

* Overvej ilt i maske eller apparat 2-6 l/min, om muligt følg. POX.

Se anbefalingerne til behandling af astma fra det svenske Läkemedelsverket 2015 med flowskema og anbefalinger til både akut- og vedligeholdelsesbehandling af voksne og børn i forskellige aldersgrupper.

Vedligeholdelsesbehandling af børn: Ved enkelte gener: inhalation af korttidsvirkende ß2-agonist (salbutamol, terbutalin) via spacer. Tilbagevendende infektionsbetingede gener: inhalationssteroider periodevis ved infektion i øvre luftveje. Hvis der er symptomer mellem infektionerne: Lad børnelægen vurdere det. Tilføjelse af montelukast til steroid kan i så fald være et alternativ. Tiotropium godkendt til børn > 6 år med svær astma og en eller flere alvorlige eksacerbationer i de forudgående 12 måneder. Børn, der inhalerer steroider fra 5-12-års-alderen, risikerer at blive mindre som voksne; gennemsnitligt 1,2 cm.

Behandlingsmål: symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende ß2-agonister (< 2-3 doser/uge), normal lungefunktion, ingen akutbesøg, ingen søvnforstyrrelser, ingen bivirkninger af medicin og en tilfredsstillende livskvalitet. Målene videregives til barnets forældre/værge, og der følges op på dem.

Ved anstrengelsesudløst astma anvendes terbutalin eller salbutamol inden den fysiske anstrengelse. Montelukast kan sommetider fungere godt.

Mere information

”Allergi och annan överkänslighet i praktisk sjukvård”. (Studentlitteratur)

FYSS 2017: www.fyss.se

KOL och astma kan orsakas av eller förvärras av arbetet. Läkartidningen nr. 49 2015. side 2200–2214. www.lakartidningen.se

Läkemedelsboken 2014: Farmakologisk behandling av astma, www.lakemedelsboken.se

Läkemedelsverket, Information från Läkemedelsverket nr. 3 2015. Läkemedelsbehandling vid astma behandlingsrekommendation, www.lakemedelsverket.se

Socialstyrelsen: Nationella riktlinjer Vård vid astma och KOL. 2014. www.socialstyrelsen.se

TLV Omprövning av inhalationsläkemedel för behandling av astma och KOL. 2015, www.tlv.se

Astma Kontroll Test www.asthmacontroltest.com

Svenska Barnläkarföreningen, www.blf.net

Global Initiative For Asthma www.ginasthma.org

Patientinformation:

www.astmaoallergiforbundet.se

www.astma.com

Aktuelle lægemidler

Antikolinergika

Ipratropium: Inhal. opløsning/inhal. spray Atrovent. Inhal. opløsn. Ipraxa.

Tiotropium: Inhal. Braltus. Inhal. Spiriva. Inhal. væske Spiriva Respimat.

Antikolinergika+hurtigtvirkende ß2-agonist (ipratropium + salbutamol): Inhal. opløsning Combivent. Inhal. opløsning ipratropium/salbutamol. Inhal. opløsning Ipramol. Inhal. opløsning Salipra. Inhal. opløsning Sapimol.

ß2-agonist, korttidsvirkende

Salbutamol: Inhal. opløsn./spray Airomir. Inhal. spray Airomir Autohaler. Inhal. spray Airsalb. Inhal. pulver Buventol Easyhaler. Inhal. opløsn. Salbutamol. Inhal. pulver Ventilastin Novolizer. Inhal. opløsn./oral opløsn. Ventoline. Inhal. pulver Ventoline Diskus. Inhal. spray Ventoline Evohaler.

Terbutalin: Inj. Bricanyl. T Bricanyl Depot. Inhal. pulver Bricanyl Turbuhaler.

ß2-agonist, kort- + langtidsvirkende

Formoterol: Inhal. pulver Formatris Novolizer. Inhal. pulver Oxis Turbuhaler.

ß2-agonist, langtidsvirkende

Salmeterol: Inhal. pulver Serevent Diskus. Inhal. spray Serevent Evohaler.

ß2-agonist, langtidsvirkende+steroid

Formoterol + Budesonid: Inhal. pulver Bufomix Easyhaler. Inhal. pulver DuoResp – Spiromax. Inhal. pulver Symbicort Turbuhaler.

Formoterol + Beklometason: Inhal. spray Innovair.

Formoterol + flutikason: Inhal. spray Flutiform.

Salmeterol + flutikason: Inhal. pulver Airflusal Forspiro. Inhal. pulver Salmeterol/
Fluticasone Cipla. Inhal. pulver Seretide Diskus. Inhal. spray Seretide Evohaler.

Vilanteroltrifenatat+flutikason: Inhal. pulver Relvar Ellipta.

Leukotrienreceptor-antagonist

Montelukast: Granulat/T/tyggetabl. Singulair. Granulat/T/tyggetabl. Montelukast.

Steroider

Beklometason: Inhal. spray AeroBec/AeroBec Autohaler. Inhal. pulver Beclomet Easyhaler.

Budesonid: Susp. til inhal. Budesonid. Inhal. pulver Giona Easyhaler. Inhal. pulver – Novopulmon Novolizer. Inhal. pulver Pulmicort/Pulmicort Turbuhaler.

Ciklesonid: Inhal. spray Alvesco.

Flutikason: Inhal. spray Fluticasone Cipla. Inhal. pulver Flutide Diskus. Inhal. spray Flutide Evohaler. Inhal. spray Flutiform.

Mometason: Inhal. pulver Asmanex Twisthaler.

Steroider, parenterale/perorale

Betametason: Inj./T Betapred.

Hydrokortison: Inj. Solu-Cortef.

Prednisolon: T Prednisolon.

Teofyllin

Teofyllin: T Theo-Dur. Inj. Teofyllamin.

Andet: (ved svær Ig-E-medieret allergisk astma)

Omalizumab: Inj. Xolair (specialpræparat).

Vaccine mod pneumokokinfektion

Inj. Pneumovax.

Inj. Prevenar13.